Om forfatteren: Yuhei Okakita har arbejdet som patenteksaminator inden for software på det japanske patentkontor siden 2009.
Hvordan kan blockchain-certifikater udnyttes inden for intellektuel ejendomsret? Det bliver gradvist anerkendt, at blockchain-certifikater kan hjælpe med at bevise rettighederne over kreative og innovative aktiver med henblik på at skabe mere retfærdige betingelser og mere troværdige forretningsinteraktioner. Desværre, på trods af al den velvilje og nyskabte tillid, kan og vil nogle situationer stadig ende som en tvist, der skal afgøres for en domstol. Hvis det sker, kan det kun være gavnligt at have skabt robust dokumentation og bevis, men hvordan fungerer det i praksis?
I civile retssager kan enhver form for bevis generelt forelægges retten. Det vil sige, at retten ikke kun accepterer fysiske dokumenter, men også digitale data som bevis. Naturligvis varierer civilproceslovene fra land til land, men elektronisk bevismateriale anerkendes i mange lovgivninger såsom EU, USA eller Japan. Da det kan siges, at blockchain-certifikater er en form for digitale data, bør det accepteres i de fleste domstole som gyldigt bevismateriale.
Så du kan indsende certifikatet til retten. Spørgsmålet er dog, hvordan dommerne vurderer beviserne. Lad os gennemgå et eksempel, der er relevant for f.eks. det tyske eller japanske system: I disse systemer er det op til dommeren at afgøre, om certifikatet skal tages i betragtning. Hvis dommeren mener, at certifikatets ægthed er korrekt, vil det blive grundlaget for dommen (i modsætning til det amerikanske system, som er baseret på en jury).
Lad os antage, at en sagsøgtes krav i en tvist kan valideres med data, der er certificeret med en blockchain-transaktion. Dommeren afgør ægtheden af det indsendte bevismateriale baseret på begge parters meninger. Sagsøgte vil forklare konceptet med blockchain-uforanderlighed, der opnås med konsensusmekanismen, og den anden part vil argumentere for muligheden for, at oplysningerne på blockchainen er blevet manipuleret. Efter at dommeren har overvejet begge historier og taget stilling til oplysningernes ægthed, vil han/hun træffe en afgørelse i overensstemmelse hermed.
Teoretisk set kan transaktionshistorikken for en blockchain ændres, hvis mere end 51% af miningkraften kontrolleres. Rent praktisk gælder det, at jo mere decentraliseret et Blockchain-netværk er, og jo flere deltagere der er, desto vanskeligere bliver det at akkumulere nok processorkraft til at konkurrere og overtage kontrollen. Derfor er den pågældende blockchains natur vigtig: jo mere åbent og offentligt blockchain-netværket er, desto mere robust kan det blive (forfatterens bemærkning: offentlig betyder i denne sammenhæng, at alle kan deltage, og refererer ikke til den offentlige tilgængelighed af beviser, der er indlejret i kæden). Det er sådan, Bitcoin, baseret på en offentlig blockchain, kan prale af en upåklagelig track record på over 10 år. For en retssag betyder det, at jo mere decentraliseret den underliggende teknologi er, desto mere troværdige er beviserne.
Når det er sagt, fordi der ikke er opstået præcedenssager om dette emne uden for Kina (hvor Hangzhou Internet Court har anerkendt data tidsstemplet via Bitcoin som gyldigt bevismateriale), er der en vis usikkerhed om, hvilke beslutninger en dommer ville træffe. Den største hindring vil formodentlig ligge i dommerens forståelse af den underliggende teknologi.
Her kan tilstedeværelsen af en uafhængig ekspert være nødvendig for at give den nødvendige uddannelse til en retfærdig og forsvarlig vurdering. Desuden kan det "moderne" blockchain-baserede bevismateriale styrkes ved supplerende, mere traditionelle bevismetoder. Digital tidsstempling har eksisteret i årevis og leveres normalt af statslige organer, hvilket begrænser deres gyldighed til deres respektive geografiske områder, men letter deres anerkendelse i domstolene.
Sammenfattende er det nødvendigt at overbevise dommeren om dens ægthed for at de oplysninger, der er registreret på en blockchain, kan anerkendes i civile retssager.
Hvis du kan (1) forklare blockchain-uforanderlighed for dommerne på en letforståelig måde, (2) bruge et offentligt blockchain-netværk med robust teknologi, styring og en dokumenteret historie, og (3) forstærke deres ægthed med supplerende beviser, så vil informationen danne grundlag for dommen.
Gennem årene har Bernstein fulgt emnet nøje og samlet eksplicitte og implicitte tegn, afgørelser og lovgivning, der går i retning af accept af blockchain-registre i retten. De kan findes her.
